
Møde om rekruttering
Invitation til en aften med fokus på rekruttering
Onsdag d. 1. juni kl. 19.00-21.00 i Næstved Provsti
Herlufsholm Sognehus, H. C. Andersens Vej 20, Næstved
Invitation til netværksmøde for kontaktpersoner
Rekruttering
At ansætte nye medarbejdere er en vigtig opgave for menighedsrådet. I øjeblikket kan det være svært at besætte ledige stillinger og det giver nogle ekstra udfordringer i rekrutteringsprocessen.
På dette netværksmøde vil provstikonsulent Benny Lykkegaard gennemgå de opgaver I vil blive stillet overfor ved ansættelser:
- Overblik over rekrutteringsprocessen
- Hvilke behov har I?
- Stillingsopslag
- Udvælgelse
- Samtalen
- Løn og ansættelse, hvad er reglerne?
Der vil være praktiske eksempler fra jeres dagligdag, konkrete værktøjer og udveksling af erfaringer.
Hvis I ikke har mulighed for at deltage denne dag, afholdes der et tilsvarende møde i Tryggevælde Provsti, den 28. juni kl. 19-21.
Tilmelding senest den 25. maj til LPE@km.dk – med angivelse af hvilket møde, du ønsker at deltage i.