Inspiration og information til menighedsråd i Næstved Provsti
Sikring mod indbrud og hærværk

Sikring mod indbrud og hærværk

Nyt fra forsikringsenheden

Fra DAP 09.09.22

 

Sikringsrådgivning-3

Dette sikringsrådgivningsbrev handler om sikring mod indbrud og hærværk: Dels får Forsikringsenheden mange anmeldelser om indbrud/hærværk, og dels spørger mange menighedsråd til, hvad de selv kan gøre for at sikre kirken og de tilhørende bygninger bedre. Der er ved anbefalingerne i nedenstående ikke medtaget energiøkonomiske betragtninger.

Tidligere sikringsrådgivningsbreve ligger på DAP under Håndbøger – Forsikring – Nyhedsbreve og vejledninger.
I sikringsrådgivningsbrev nr. 1 kan du læse om overvågning af vand og varme, brand- og evakueringsinstruks, transientsikring samt mærkning af løsøre.
I sikringsrådgivningsbrev nr. 2 kan du læse om elektriske installationer, kursus i førstehjælp og opbevaring af kirkesølv.

Låse, nøgler og opbevaring af nøgler
Der er svagheder ved alle nøglemærker, men nye låse er mere dirke- og boresikre end gamle. Sidder der en gammel lås i døren, kan det derudover være svært at have overblik over, hvor mange der har nøgle til døren. Hvis den gamle lås fungerer, kan den evt. suppleres med en ny lås ca. 40 cm over/under den gamle. Skal alle låse udskiftes på én gang, er det måske værd at overveje, om der skal/kan etableres elektroniske låse, som betjenes via et personlig låsekort, der nemt kan afmeldes, hvis kortet bortkommer. Elektroniske låse kan desuden programmeres til automatisk at låse, så man sikrer sig mod ren og skær forglemmelse. Det sker desværre alt for ofte, at nøgler og/eller låsekoder til andre områder eller pengeskabe ligger frit tilgængeligt for indbrudstyven, når han først er kommet ind. Nogle steder vil det være muligt at etablere en indmuret nøgleboks til opbevaring af visse nøgler – men ikke alle! Nøglen/koden til sikringsskabet, hvor kirkesølvet opbevares, skal opbevares på en anden matrikel end dér, hvor kirkesølvet befinder sig. Ikke bare i en anden bygning, men på en anden matrikel. Det kan derfor overvejes, om en kodelås på sikringsskabet er bedre end en nøgle, men koden må selvfølgelig ikke nedskrives og gemmes på stedet.

Det anbefales, at
• lade en låsesmed tjekke og evt. udskifte låsene, hvis de er mere end 10 år gamle
• anvende nøglesystemer, der ikke kan kopieres uden oplysning af id-nummer
• etablere en fast procedure for registrering af ud- og tilbageleverede nøgler

Tyverisikring
Mange indbrud sker i garageanlæg, graverfaciliteter o.lign., hvor der bliver stjålet store og dyre maskiner som f.eks. havetraktorer og fejemaskiner. Det kan gøre det sværere for indbrudstyvene at transportere maskiner væk, hvis der opsættes en aflåst stålbom ved udgangen til garagen. Ligeledes kan en del håndholdt el-værktøj fastgøres med stålwire, når arbejdsdagen er slut. Det forhindrer måske ikke indbrudstyveriet (første gang), men det kommer til at tage tyven længere tid at tilrane sig værktøjet. Døre og vinduer bør have lukkebeslag med mindst to punkter, og nogen steder vil det desuden være muligt at etablere gitter. Det skal altid ske i en drøftelse med provsti og stift, så bygningen ikke lider fysisk eller æstetisk skade – og selvfølgelig må det ikke være på bekostning af sikkerheden for de mennesker, der færdes i bygningen. Som beskrevet i et tidligere sikringsrådgivningsbrev bliver der desuden stjålet en del designerstole og - lamper, computere og AV-udstyr, men hvis de bliver mærket synligt, at de tilhører kirken, bliver de mindre attraktive at stjæle.

Det anbefales, at
• gennemse alle bygninger med indbrudstyvens øjne og finde de svage steder
• sikre døre og vinduer
• holde hæk, hegn og buskads nede, så de ikke er med til at skjule indbrudstyven

Indbrudsalarm og udvendig sikring
Mulighederne for etablering af et Automatisk Indbrudsalarm Anlæg (AIA) er mange. Anlægget kan overvåge rum og områder med store værdier, og det kan alarmere en af Rigspolitiet godkendt kontrolcentral og/eller kirkens eget personale. Indbrudstyve og hærværksfolk bryder sig som udgangspunkt ikke om alarmer, men hvis en bygning ligger langt væk fra beboelse, og hvis alarmen ikke korresponderer med direkte udrykning fra et godkendt vagtselskab (reaktionstid på højst 35 min.), er den måske ikke pengene værd. Mindre kan nogle gange også gøre det: Udvendig belysning med bevægelsescensor tiltrækker sig forbipasserendes opmærksomhed, og kameraovervågning kan virke præventivt og desuden hjælpe politiet i deres efterforskning af indbruddet, hvis uheldet alligevel er ude. Nogle systemer kan endda alarmere kirkens personale via smartphone.

Det anbefales, at
• etablere timerstyret lys indendørs og sensorstyret lys udendørs
• etablere kameraovervågning – husk at brugen af overvågningskameraer er reguleret af lovgivningen
• overveje mulighederne for etablering af indbrudsalarm 

 

Se brevet på DAP her (kræver login)

 

Vi bruger cookies
På denne hjemmeside anvendes cookies til statistik, men du har mulighed for at sige nej tak til cookies, hvis du ønsker det.