Hvad er et menighedsråd?
Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker.
Et menighedsråd vælges for fire år ad gangen og består af 5-15 medlemmer samt sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse. Det er sognets folkekirkemedlemmer, der vælger rådets medlemmer, og de har derfor en direkte indflydelse på rådets sammensætning.
Tilsammen sætter menighedsrådet retningen for kirkens arbejde. Opgaverne er meget forskellige, de berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring, bygningsansvar og kirkens sociale arbejde, til at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken.
Historie
1856 blev det første danske menighedsråd oprettet på baggrund af regeringens opfordring til præsterne om at oprette frivillige menighedsråd. Det var imidlertid ganske få sogne, der fik et menighedsråd, og arbejdet gik i stå, fordi befolkningen var mistroiske overfor menighedsrådets opgave. Man var bange for, at de skulle bruges til at holde øje med menigheden ved at sladre om folk, der forsømte kirken, drak eller måske bandede.
Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne.
Næstved Provsti
Består af 42 sogne med 43 kirker, fordelt på 19 pastorater.
Næstved Provsti er et provsti i Roskilde Stift, som består af 13 provstier.
Menighedsrådsløftet
Når man bliver bliver valgt ind i et menighedsråd, skal man afgive menighedsrådsløftet. Menighedsrådsløftet lyder:
”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”