
Menighedsrådenes økonomi
Budgetsamråd
Hvad sker der på budgetsamrådet?
Budgetsamrådet er offentligt og her orienteres om:
· Økonomiske forhold i provstiet
· Målsætninger for udgifter og ligning i fremtiden. Der tages udgangspunkt i den ønskede udvikling for udgifter og kirkeskat, set i lyset af blandt andet befolkningsudviklingen, folkekirkens medlemsandel og udviklingen i udskrivningsgrundlaget inden for ligningsområdet
· Med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag er der mulighed for at budgetsamrådet drøfter menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver inden for drift og anlæg
· Provstiudvalget orienterer menighedsrådene i Næstved Provsti om budgettet for provstiudvalgskassen (dagligt kaldet PUK kassen)
· Samarbejder hvor økonomien administreres via PUK kassen
Budgetsamrådet har ingen besluttende myndighed.
Hvem inviteres?
Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter (formand og kasserer) for hvert menighedsråd til budgetsamråd.
De endelige budgetrammer
Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. PU arbejder løbende på at fastsætte visioner og udvikle dialogværktøjer til at gøre beslutningsgrundlag synlige.
Hvorfor skal vi tale om samarbejder på budgetsamrådet?
I de samarbejdsvedtægter vi har indgået med hinanden i Næstved Provsti, indgår en aftale om, at vi orienterer hinanden og/eller vælger bestyrelsesmedlemmer ved budgetsamrådet.
Nye samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg
Budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte samarbejde med provstiet som ramme, efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd. F.eks. er samarbejde om udviklings- og kalkningspuljen besluttet på et budgetsamråd.
Igangværende samarbejde om kalkningspuljen
De deltagende menighedsråd er involveret og får indsigt på et overordnet plan via budgetsamråd, således at generelle forhold som puljens størrelse samt de hensyn, der prioriteres og tildeles midler efter, bliver drøftet mindst en gang om året.
Igangværende samarbejde om udviklingspuljen
Puljens størrelse godkendes/fastsættes på det årlige budgetsamråd med simpelt flertal blandt de fremmødte menighedsrådsrepræsentanter. Mindst halvdelen af provstiets menighedsråd skal være til stede. Puljens størrelse skal være mindst kr. 50.000.
Der vælges hvert år på budgetsamråd 1 medlem til bestyrelsen.
Igangværende samarbejde om skoletjenesten KNiPS
Formanden for bestyrelsen orienterer menighedsrådet om skoletjenestens arbejde i det forløbne år.
Se materiale fra budgetsamråd 2022 her
Se referat, præsentation og bilag fra budgetsamråd 2020
Se referater og præsentationer fra tidligere budgetsamråd
God adfærd i den offentlige forvaltning
Menighedsrådet har en særlig rolle, fordi det er en offentlig forvaltningsmyndighed.
Det indebærer bl.a at menighedsrådet skal følge de love og regler, der gælder for folkekirken og for andre offentlige myndigheder, og at det kun må bruge kirkekassens midler på det formål, menighedsrådet er sat i verden for: Sognets kirkelige og administrative anliggender og at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
I provstiudvalget ligger man vægt på, at menighedsrådene følger de vejledninger, der findes om god adfærd i det offentlige og har besluttet at arbejde på at klæde menighedsråd, præster og ansatte bedre på til de udfordringer man mødes med i kirkernes daglige arbejde.
Derfor opfordres menighedsrådene til at have kendskab til indholdet af de vejledninger der findes på området:
Læs moderniseringsstyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”
Læs eksempler fra Landsforeningen for menighedsråd: Hvad kan menighedsrådet afholde udgifter til
ProvstiSkyen
Provstiudvalget har besluttet at benytte Provstiskyen fra budgetplanlægningen for år 2022. ProvstiSkyen er valgt af provstiudvalget fordi det er en analysemodel, der giver os stor gennemsigtighed i fordelingen af ligningsmidler, hvilket understøtter vores vision om gennemsigtighed og retfærdighed i forvaltningen.
Se video-præsentation af ProvstiSkyen
Hvor kommer kirkekassens
økonomiske midler fra?
Menighedsrådene har hovedansvaret for kirkekasserne som betaler lønudgifter til kirkefunktionærer, drifts- og anlægsudgifter vedrørende kirker, kirkegårde, præsteboliger m.v. samt andre udgifter vedrørende det lokale kirkelige liv. Menighedsrådet kan via kirkekassen også dække udgifter i forbindelse med:
· indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen
· fremme af det kirkelige liv i provstiet
· kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed
· den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet
· personregistrering.
Hvordan fordeles midlerne?
I april fastsætter provstiudvalget de foreløbige driftsrammer til alle kirkekasserne. Inden d. 15. juni sender menighedsrådene budgetbidrag (foreløbige budgetter) til provstiudvalget. Det skal indeholde:
· Et driftsbudget
· En oversigt over de faste stillinger, som budgettet omfatter
· Eventuelle ønsker om merudgifter i budgetåret. Der skal anføres en kort begrundelse for ønsket om merudgift.
· Eventuelle ønsker om bevilling til anlægsudgifter
· Budgetbidraget kan også indeholde en beskrivelse af målsætninger for det kommende år
Aflevering af budgetter og regnskab sker efter en særlig tidsplan som kan ses her:
Se årshjul for regnskab og budget i Næstved Provsti
Se de samlede budgettal for Næstved Provsti 2021
Regnskabskontoret -
Næstved kirkegårde
Kontoret kan varetage regnskabsfunktioner vedr. budget, regnskab, rapportering, løn, betalinger og afstemninger. De kan deltage ved menighedsrådsmøder når der er økonomi på dagsordenen, assisterer gerne med upload af dokumenter til DAP’en, samt løser andre administrative opgaver.
Læs mere om hvad regnskabskontoret kan tilbyde